Når folk spørger mig "er solceller en god investering for mig?", er mit ærlige svar: det kommer an på dit hus, dit elforbrug og hvor du bor.
Spørger en ven mig til en middag, om solceller kan betale sig, kan jeg ikke svare ja eller nej med det samme. Jeg bliver nødt til at stille en stribe spørgsmål tilbage: Hvornår er du hjemme om dagen? Hvilken vej vender dit tag? Har du elbil eller varmepumpe? Hvilket netselskab hører du under? Først når jeg kender svarene, begynder et reelt svar at tegne sig.
Det lyder måske som et lidt utilfredsstillende svar. Men det er faktisk hele pointen.
Solceller er ikke en investering, hvor produktet alene bestemmer afkastet. Det afgørende er, hvordan anlægget passer til din bolig, dit forbrug, dit tag og dit lokale elnet.
I denne artikel forklarer jeg hvorfor. Og hvorfor du ikke bare kan bruge naboens erfaring eller et gennemsnitstal fra et tilbud som svar på dit eget regnestykke.
Solceller er det modsatte af en aktie
Hvis du køber 100 aktier i Novo Nordisk, får du nøjagtig samme afkast pr. aktie som din nabo. Det er det fine ved aktier. Markedet bestemmer prisen, og alle får samme tal.
En investering i et solcelleanlæg fungerer ikke så simpelt. Det samme anlæg kan være en god forretning for din nabo og en middelmådig for dig.
Din ven kan købe præcis samme anlæg, fra samme installatør, med samme paneler, samme inverter og samme batteri. Den ene tjener anlægget hjem på ca. 9 år. Den anden på ca. 15 år.
Det er ikke en fejl i tallene eller en ekstrem undtagelse. Det er sådan solceller fungerer i praksis, fordi anlægget kun er den ene halvdel af regnestykket.
Den anden halvdel er hvor meget du producerer, og hvor og hvordan du bruger strømmen.
5 ting der afgør om dit anlæg bliver et godt køb
Fem ting afgør det, og de handler alle om dig og din bolig, ikke om mærket på panelet: hvornår du bruger strømmen, hvordan dit tag vender, hvad du ellers har i huset, dit netselskab og din egen adfærd. Her er de én for én.
1. Hvornår du bruger din strøm
Solen producerer mest midt på dagen. Bruger du meget strøm i det vindue? Eller er du på arbejde, mens familien først kommer hjem sidst på eftermiddagen?
Det betyder meget, fordi den strøm du bruger direkte i hjemmet, erstatter strøm du ellers skulle købe fra nettet. I søsterartiklen om solcelletilbud bruger vi ca. 1,56 kr./kWh som reference for købt strøm, inkl. nettarif og med den reducerede elafgift, som gælder frem til 2028.
Overskudsstrøm, som du sælger til nettet, er typisk mindre værd. Her bruger vi ca. 0,36 kr./kWh netto.
Det er derfor selvforbrug betyder så meget. Den samme kWh kan være markant mere værd, hvis du bruger den selv, end hvis du sælger den videre.
Illustration
To husstande med samme anlæg kan derfor få meget forskellige besparelser, hvis den ene har højt dagforbrug og den anden primært bruger strøm om aftenen.
2. Dit tag
Et sydvendt tag uden skygge er som udgangspunkt stærkt, fordi det giver høj produktion hen over dagen. Men det betyder ikke, at syd altid er det eneste rigtige.
Et øst-vest-vendt tag kan også være relevant. Det spreder produktionen mere ud over dagen, og for nogle husstande passer det bedre til forbruget om morgenen og sidst på eftermiddagen.
Et nordvendt tag er ofte sværere at få økonomi i, men det afhænger stadig af hældning, skygge, elforbrug og anlægspris.
Skygge er en af de ting, du bør være særligt opmærksom på. En skorsten, et nabotræ eller en kvist kan påvirke mere end den ene celle, der rammes direkte, fordi panelerne arbejder sammen i strenge.
Over 30 år kan selv mindre skyggeforhold derfor blive til en mærkbar forskel i produktion og besparelse.
3. Hvad ellers er i din husstand
En varmepumpe kan ændre regnestykket markant. Den bruger meget strøm, og noget af forbruget ligger på tidspunkter, hvor solcellerne producerer.
Det kan øge dit egetforbrug og dermed værdien af anlægget.
Men varmepumper gør også regnestykket mindre simpelt. Har du elvarme, kan du være omfattet af reduceret elafgift på en del af dit forbrug. Det betyder, at hver kWh fra solcellerne ikke nødvendigvis sparer dig lige så meget, som den gør for en husstand uden elvarme.
Derfor er varmepumpe normalt positivt for solcellernes økonomi, men det skal beregnes konkret.
Det samme gælder en elbil, der lader hjemme om dagen, eller en stor husstand med højt dagforbrug. Pensionistparret med lavt forbrug får et andet billede end børnefamilien med to elbiler.
4. Dit netselskab og din priszone
Danmark er opdelt i to priszoner: DK1 for Jylland og Fyn, og DK2 for Sjælland og øerne. Spotpriserne kan variere mellem zonerne over et år.
Oven i spotprisen kommer din nettarif. Det er den pris, du betaler til dit lokale netselskab for at få strømmen transporteret gennem elnettet.
Nettariffer varierer fra netselskab til netselskab. De varierer også ofte hen over døgnet, så strøm kan være dyrere på nogle tidspunkter end andre.
Det betyder, at det ikke er nok at regne med en landsgennemsnitlig elpris. Et retvisende regnestykke bør bruge din priszone og dit konkrete netselskabs tariffer.
5. Hvad du selv vælger at gøre
Til sidst er der din egen adfærd. Sætter du opvaskemaskinen på timer, så den kører midt på dagen? Lader du elbilen om eftermiddagen frem for om natten? Investerer du i et batteri, eller satser du på selvforbrug uden?
Disse beslutninger kan flytte dit afkast med mange penge over anlæggets levetid. De er også svære at fange i et standardtilbud, fordi de afhænger af din hverdag.
Hvad det betyder i tal
For det samme standardanlæg, 16 paneler og 10 kWh batteri, 2 voksne i husstanden, ingen elbil og ingen varmepumpe, spænder den årlige besparelse fra ca. 3.200 kr. til ca. 9.500 kr. Forskellen skyldes alene boligen og forbruget, ikke anlægget.
Det svage tal gælder en husstand med meget skygge og lavt forbrug. Det høje gælder gode tagforhold og højt relevant dagforbrug. Det er SolValg-modellen, der regner det igennem time for time over et helt år, kørt på tusindvis af kombinationer for at finde mønstrene.
Samme anlæg, vidt forskelligt resultat
Kilde: SolValg-modellen
Det er en faktor 3 forskel for samme anlæg.
Tilbagebetalingstiden følger samme mønster. I det stærke scenarie er den omkring ca. 10 år. I det svage scenarie er den omkring ca. 25 år.
Spørgsmålet er derfor ikke bare "er solceller en god investering". Spørgsmålet er: "er solceller en god investering for dig?"
Derfor er en gennemsnitsbesparelse usikker
Et gennemsnitstal er usikkert af en enkel grund: der er ingen, der er gennemsnittet. Når et tilbud siger "du sparer ca. 5.000 kr. om året", kan det godt være et rimeligt skøn, men det beskriver en typisk husstand, der måske slet ikke ligner din.
Hvis du er bedre stillet end gennemsnittet, kan tallet undervurdere dit afkast. Hvis du er dårligere stillet, for eksempel på grund af skygge, lavt dagforbrug eller et mindre egnet tag, kan tallet overvurdere dit afkast.
Det er den samme dynamik som med "85% selvforsyning"-påstanden, som Gustav skrev om i artiklen om de fem ting du bør kende til, inden du skriver under på et solcelle-tilbud.
Tal der lyder rimelige på papir, bliver først brugbare, når de bliver sat ind i din konkrete situation.
Hvad du kan gøre
Vil du have overblik over, hvad et anlæg typisk koster inden du regner på afkastet, kan du læse vores artikel om hvad solceller koster i 2026.
Du behøver ikke selv at lave alle de udregninger. Det er præcis det, SolValg-rapporten fra DitEnergivalg gør.
Vi tager din adresse, dit forbrug, dit netselskab, din priszone og din husstandssammensætning og beregner regnestykket for netop din bolig. Du får en rapport, der viser, om solceller ser fornuftige ud for dig, og hvor i det store interval du lander.
Hvis tallene peger på nej, skriver vi nej. Hvis tallene peger på ja, skriver vi ja. Rapporten er gratis i vores åbningsperiode.