Jeg har siddet på den anden side af bordet. Jeg kender til, hvordan et solcelle-tilbud bliver til, hvilke tal der bruges, og hvilke spørgsmål der sjældent opstår, hvis man ikke selv spørger om dem.
Et tilbud er ikke nødvendigvis en neutral analyse. Det er et salgsredskab, og det er helt legitimt. Men det betyder, at visse detaljer sjældent er fremhævet, fordi de ikke hører til i et standardtilbud. De er ikke irrelevante for dig.
Her er de fem ting, jeg ville have tjekket, hvis jeg stod med et solcelle-tilbud i hånden. De ændrer ikke nødvendigvis konklusionen for din bolig, men de kan rykke regnestykket, og du bør kende dem, inden du skriver under.
Vil du bruge nok af produktionen selv?
Det vigtigste spørgsmål at stille sig selv, inden man køber solceller, er ikke "hvor meget producerer anlægget?" men "hvor meget af produktionen bruger jeg selv direkte?"
Det har afgørende betydning for regnestykket. Strøm du bruger selv sparer dig ca. 1,56 kr./kWh*. Strøm du sælger til nettet giver dig ca. 0,36 kr./kWh netto, og dagtimepriser om sommeren kan falde til næsten ingenting. Prisforskellen er ca. faktor 4.
For en typisk husstand uden batteri og uden varmepumpe sker det meste af forbruget om morgenen og aftenen, ikke midt på dagen, når produktionen er størst. Det betyder, at en stor del af produktionen fra et 6–10 kWp anlæg sendes ud på nettet.
Der er endnu et forhold at have med: i takt med at der installeres stadig mere solkapacitet i Danmark og resten af Europa, er dagtimernes spotpris rekordlav om sommeren. Den strøm du sælger, sælger du ind i et marked med stigende udbud. Det er værd at spørge, hvilken salgspris tilbuddet regner med over 20–25 år.
Hvad tallene viser
* Inkl. nettarif og med den reducerede elafgift, som gælder frem til 2028
Vi beregner dette time for time over hele året. Det er det, der viser hvad du faktisk sparer, ikke et årsgennemsnit.
Inverter og batteri: udgifter der sjældent fremgår
Vi regner med en anlægslevetid på 30 år. Men anlægget er ikke en enkelt ting med én levetid.
En standard string-inverter har en forventet levetid på 10–15 år. Det vil sige, at du i år 12–15 med stor sandsynlighed skal udskifte den. Prisen ligger typisk på ca. 8.000–12.000 kr. inklusiv montering for et 6–10 kWp anlæg.
Inkluderer tilbuddet et batteri, har batteripakkerne en forventet levetid på ca. 15 år. En udskiftning af en 10 kWh batteripakke kan ligge i størrelsesordenen 30.000–60.000 kr.
Det er reelle udgifter, og de bør fremgå, hvis beregningen løber 20–30 år frem.
Vi indregner driftsomkostninger og forventede inverter- og batteripakkeudskiftninger eksplicit, så du kan se, hvad det gør ved tilbagebetalingstiden. Et anlæg med en tilbagebetalingstid på 11 år uden disse udgifter kan have en reel tilbagebetalingstid på 13–14 år.
Regnes der med balanceydelser i beregningen?
Det spørgsmål har to sider. Først: kan batteriet overhovedet levere balanceydelser? Og hvis ja: hvor meget regner tilbuddet med at tjene på det?
Kan batteriet det? Ikke alle batterier er gearet til at deltage i balancemarkeder som FCR-D (Frequency Containment Reserve). Kan batteriet i tilbuddet ikke, får du et anlæg, der ikke kan udnytte den nyeste indtjeningsmulighed på markedet. Det kan stadig være et fornuftigt køb, men så bør prisen ligge mærkbart under markedsniveau, før det er det rigtige valg for dig.
Hvor meget regner de med? Kan batteriet levere balanceydelser, er det næste spørgsmål, hvilken indtjening tilbuddet forudsætter. Priserne på de markeder svinger meget. Under energikrisen i 2022-2023 kom op imod 70-80% af et batteris samlede indtjening fra FCR-D alene i perioder — et usædvanligt højt niveau (kilde: CO2Pro). Siden er priserne faldet markant, efterhånden som mere batterikapacitet er kommet til, og FCR-D-priserne i både DK1 og DK2 er faldet mærkbart.
Det er svært at verificere hurtigt selv. Spørg, om tilbuddet regner med et forventet prisfald, eller om beregningen bygger på de seneste gode år. Vi regner fremadrettet og medregner et forventet prisfald i balancemarkederne, så du får det med i rapporten.
Tre typer garanti skjuler sig bag ét tal
Når du ser "25 års garanti" på et solcelle-tilbud, er det vigtigt at vide, hvad der præcist er tale om. Der er mindst tre forskellige garantityper, og de beskytter dig på meget forskellige måder.
Produktgaranti dækker fabrikationsfejl. Typisk 10-15 år fra panelproducenten. Den gælder ikke, hvis producenten er gået konkurs.
Ydelsesgaranti garanterer, at panelernes effekt ikke falder under et bestemt niveau, typisk 80-85% af den nominelle effekt efter 25-30 år (kilder: Solcellespecialisten, GreenMatch, Solcelleguiden). Det er en teknisk garanti mod hurtigere degradering end normalt. Den siger ikke noget om, hvad panelerne faktisk producerer givet dine tagforhold.
Installatørgaranti handler om selve monteringsarbejdet og materialevalget på taggennemføringer, kabler og beslag. Den er fra den danske installatør, typisk 5-10 år. Installatøren kan lukke sin virksomhed.
Inkluderer tilbuddet et batteri, skal du også bede om batteriets kapacitetsgaranti. Den garanterer typisk, at batteriet beholder mindst 70–80% af sin oprindelige kapacitet efter 10 år. Det er en selvstændig garanti, adskilt fra panel-ydelsesgarantien.
Et tilbud, der skriver "25 års garanti" i ét afsnit, sætter flere meget forskellige ting i én sætning. Bed om at se dem adskilt og hvem der specifikt hæfter for hvad.
Til sidst er der service. En garanti er ikke det samme som, at nogen rent faktisk kommer ud til dig, hvis noget driller. Tjek kort selv, om tilbuddet inkluderer service, for eksempel at installatøren rykker ud ved fejl. Det er relativt normalt, at det ikke er med, og det er værd at vide på forhånd.
Regner tilbuddet med den rigtige elpris?
Tilbagebetalingstiden afhænger helt af, hvilken elpris beregningen bruger. Og "elprisen" er ikke ét tal. Den består af flere dele, og flere af dem er svære at ramme præcist.
Priszone og nettarif. Danmark er opdelt i DK1 (Jylland og Fyn) og DK2 (Sjælland og øerne) (Energinet), og spotpriserne varierer mellem zonerne over et år. Oven i kommer nettariffen til dit lokale netselskab, reguleret af Forsyningstilsynet, og den kan svinge meget fra selskab til selskab og hen over døgnet. Mange tilbud bruger et landsgennemsnit. Det er ikke forkert, men det er upræcist. Spørg, om besparelsen er regnet med dit konkrete netselskabs tariffer.
Elafgiften. Elafgiften har normalt været en stor del af din elpris, men reglerne er komplekse og kan ændre sig. Lige nu er afgiften midlertidigt sat markant ned, og den lave sats gælder frem til 2028. Har du varmepumpe, kan en del af dit forbrug desuden være omfattet af reduceret elafgift. Den samme kWh solstrøm sparer dig derfor ikke nødvendigvis det samme beløb fra år til år, og en beregning, der antager én fast afgift i 25 år, rammer sjældent helt rigtigt.
Forventningen til fremtidens priser. Der investeres fortsat massivt i solceller i Danmark og resten af Europa. Det trækker i retning af lavere spotpriser i soltimerne, særligt om sommeren, hvor udbuddet er størst. Det er præcis de timer, dine egne paneler producerer mest. En realistisk beregning bør tage højde for, at værdien af den strøm du sælger, forventeligt falder over anlæggets levetid, frem for at fremskrive nutidens priser uændret i 25 år.
Vi slår din priszone op via din adresse, bruger din konkrete netoperatørs tariffer og regner med et forventet prisforløb over hele perioden, ikke ét fast tal. Det er det, der giver et realistisk billede for netop din bolig.
Virker det uoverskueligt at holde styr på alt det her? Det er forståeligt. Vi har medregnet det hele i rapporten, så du ikke selv behøver at finde ud af det.
Tag en rapport fra DitEnergivalg, og du har fuldt overblik over, hvad der gælder for din konkrete bolig — du kan se hele metoden på vores beregningsmetode-side.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad betyder det, at et tilbud viser "op til 85% selvforsyning"?
Det er ofte et bedste-scenarie-tal, ikke et forventet gennemsnit. Selvforsyningsgraden afhænger af, hvor meget af produktionen du reelt bruger direkte, og det varierer mest med, hvornår på dagen din husstand bruger strøm.
Skal jeg regne med, at inverteren holder hele anlæggets levetid?
Nej. En standard string-inverter har typisk 10-15 års levetid og skal med stor sandsynlighed udskiftes i løbet af et 30-årigt anlægsliv — det koster ca. 8.000-12.000 kr. inkl. montering, og bør indregnes i tilbagebetalingstiden.
Kan alle batterier levere balanceydelser?
Nej. Ikke alle batterier er gearet til at deltage i balancemarkeder som FCR-D. Kan batteriet i dit tilbud ikke det, går du glip af en indtægtskilde, som beregningen ellers kunne have regnet med.
Hvad er forskellen på produktgaranti, ydelsesgaranti og installatørgaranti?
Produktgaranti dækker fabrikationsfejl (typisk 10-15 år). Ydelsesgaranti garanterer et effektniveau efter mange år (typisk 80-85% efter 25-30 år). Installatørgaranti dækker selve monteringsarbejdet (typisk 5-10 år). Et tilbud, der bare skriver "25 års garanti", blander ofte disse sammen.
Hvorfor kan den rigtige elpris ændre hele regnestykket?
Fordi tilbagebetalingstiden afhænger direkte af den, og elprisen består af flere dele (spotpris, priszone, nettarif, elafgift), som ikke alle tilbud regner præcist med for din konkrete bolig og dit netselskab.
Læs også: Er solceller en god investering? · Sådan læser du et solcelle-tilbud · Solceller med batteri: hvornår giver det mening?